Af Peter Rasmussen – Budstikken.com Haderslev 
”Når man dag efter dag arbejder benhårdt med sin karriere, så er det at se sit eget navn side om side med de helt store stjerner – på en hitliste – en meget stor drøm.
For Cami L – eller Camilla Muxoll Søberg, som hun hedder privat, er det også en realitet. Hendes seneste CD, "Candy Show" røg direkte ind på en imponerende 28. plads på Chart Base Top 100 listen. Ganske imponerende for et relativt ukendt musiknavn. Men allerede ugen efter var sensationen fuldkommen. Candy Show tog et tigerspring frem på listen – ikke mindst fordi den ellers nådesløse kritik på stedet, denne gang var anderledes positiv. Nu kunne Camilla se sig placeret som nummer 10 – i selskab med store navne som førnævnte Medina og L.O.C. Den flotte placering har Haderslev-pigen i skrivende stund kunnet fastholde i en uge. Chart Base Top 100 er en uafhængig musik chart, hvor det er brugerne, der gennem pointgivning – bestemmer hvilke numre, der skal være bedst placeret. Det lover dermed godt for videre karriere – idet det jo også er brugerne, der gerne skulle købe musikken. Herunder kan du læse hvad Chart Base 100's musikanmelder skrev om Cami L's nye skive "Candy Show".”
Tirsdag den 30. august 2011- "Vancairo"
Anmelder ChartBase Top100
”- Jeg har tidligere været hård ved danske Cami L, da jeg anmeldte hendes version af Michael Jacksons "Black Or White" lige efter hans død og da hun senere udsendte "Hvad Jeg Kan Ta'". Bortset fra at ingen af singlerne var noget at prale af, så havde sangerinden tidligere både deltaget i Scenen Er Din og So You Think YouCan Dance? Så – en typisk wanna-be-star, der møder en producer i byen og VUPTI – er sangerinde.
"Candy Show" hedder så Cami L's nyeste forsøg i jagten på at blive en celebrity og her må jeg simpelthen tage hat, skæg, briller og hvad der ellers er – af! Muligtvis en tyk, tyk Lady Gaga efterligning, men til gengæld lavet hamrende godt og med et hitpotentiale, der burde have bragt dette nummer til tops på alle de danske playlister allerede! Det VILLE den være, hvis der stod Lady Gaga på coveret – men det er så en helt anden sag.
"Candy Show" er et hit og burde også blive det. Så snup et lyt folkens!snup et lyt folkens!”
(Tak til Budstikken.com & Peter Rasmussen)
Posted in: News
follow Beatplanet Music